en tabt sjæl

life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. 

gammel og kroget hun sad der; hærget af det liv, hun formodentlig aldrig levede og ved bevidstheden om tidens gang. hun sad der, rokkede frem og tilbage, rystede sin pose med krydderbollerester og spredte sit budskab. rystende i stemmen, men ganske sikker i sin sag, fortalte hun sin mand om livets gang.


"life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør."


med fascination betragtede jeg hendes slidte ydre og lyttede til hendes bønner - for bag den stensikre facade gemte sig en meget gammel dame, der følte enden på alt for tæt hold. jeg fangede hendes blik og smilte med håbet om, hun måtte se lidt af dagens sol og mærke livet omkring sig. 
jeg mødte håbløse øjne i en tabt sjæl - hun talte blot højere


"life is a game. livet er et skuespil. man fødes, man lever, man dør. " 

At blive hængt i stilhed

"Ingen bør gå i skole eller på arbejde eller i hundene, uden at der er nogen til at kysse farvel"

Søren Brun

så her ligger jeg; i en larmende stilhed af ikke at have lavet lektier eller den aflevering, som jeg burde. dømmende og hård. her ligger jeg - halv-modløs og knapt så tapper.

derfor vil jeg nu slukke og drømme mig ud på eventyr med strømninger og positiv energi. jeg vil svæve mellem himmel og jord; jeg vil glædes ved de arme, jeg kastede mig i i nat - glædes ved det smil, der mødte mig denne morgen og den glasklare mavefornemmelse af, at jeg har en, der holder af mig og ved mig. 

også selvom det er mandag - oh min gud. jeg er ikke vild med mandage. stilheden tynger, men i drømmene, der vil jeg synge.

virkelighedsflugt

for der sad man med vind under vingerne, med følelserne udenpå tøjet og med modet fast; smilende, håbefuld og tryg. min virkelighedsflugt går lige nu til mine dage som kid, hvor jeg besteg trækronerne, fik blå mærker over det hele, havde uglet hår og et kækt smil.
mine tanker kredser nu om den frihedfornemmelse, jeg besad som barn og til tider stadig besidder.
det sus i maven jeg fik, når jeg tog turen til toppen af haven og sad dér som en anden dronning af universet. uhæmmet, utæmmet og ubekymret; troede på kærligheden fra solen, på lærkereden, på bålpladsen, på markerne, hvor jeg bare løb og løb..... ud i det blå, ud i det fri.
med en god portion hjertevarme sidder jeg og bliver helt nostalgisk ved mindet om min tid som kid. for, hvor havde jeg det dog godt.
Her sidder jeg og får en uendelig trang til at synge med fuglene, klatre til toppen og mærke suset i maven.

"We stayed in the top of the tree for an hour or two. We didn't want to leave. I thoght maybe we'd stay up there and die. I thought maybe two hundred years later, scientists would find two boy skeletons stuck in the top of that tree" - The Absolutely True Story of a Part-Time Indian

About love

"I'm looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other love."

Sort Sol

vi går en ny tid i møde; bag snefnug, mørke morgener og kolde nattetimer gemmer sig det ventede forår, der lyster for at blomstre og springe ud. det er altid helt magisk, når foråret lader jorden fylde med en farvelade af blomster, lader himlen fylde af fuglefløjt og spids sol. det er magisk, hvilken indvirkning foråret har på min sindstilstand - og jeg glæder mig pludseligt som aldrig før.
ikke nok med solen på min hud, det nærmest neongrønne, friske græs under mine fødder og fuglenes dans med skyerne....  I år bliver foråret min genopstandelse på motorcykel, det bliver min tid med USA-eventyr - og det bliver min første oplevelse af Sort Sol.

For Sort Sol er, hvad jeg har sat mig for. Jeg vil leve under de mange fugles flugt og dans; jeg vil synge "jeg ved en Lærkerede", nyde min mors smil og elske livet i min påskeferie. Jeg glæder mig alt for meget. Sort sol - vi mødes under forårets himmel.

For i dag fik jeg øjnene op for, hvad jeg vil. 


Jeg sad dér på Baresso og så igennem dine mærkelige vendinger og dit skøre kropssprog; jeg så en fyr med ambitioner, en ven af god støbning og en god støtte. Vores elevråd bliver det sejeste, for det er, hvad jeg vil!


I dag åbnede mine øjne for mine muligheder for ikke at sidde stille og vente på forandringerne; det handler om at gribe chancerne, råbe op (!!!) og lade sig inspirere. Det handler om at åbne op, tage til sig og dele ud..... Livet giver så meget mere mening på dage, hvor man får en øjenåbner - hvor man tør se istedet for blot at kigge. Jeg er endnu engang beriget. 

moving mountains

På dage som disse, hvor sygdommen tager over, hovedet dunker, teen skolder ens ben og dynen holder en lænket til sengen er det vigtigt at holde hovedet højt og tænke på lysere stunder. Det handler om at "Moving Mountains"; se igennem disen, finde sig selv i rodet og søge lyset og varmen heri.

Det handler om at søge de venskaber og det lys, hvor det er tilladt at skygge og det handler om at have sig selv med og ikke køre af sporet. En veninde så igennem mig i dag og krammede mig med, den kærlighed jeg har manglet; jeg blev endelig atter varm og følte for en stund, at jeg ikke stod alene.
Derfor handler det også om at lukke folk ind og søge hjælpen hos dem.

For nogle gange kan det være en lidt for tung byrde selv at flytte bjergene; så drop stoltheden, vis svaghed og nyd værdien i at have folk omkring sig til at værne om en og holde ved.

"Go Beyond the Cover"

alternativt. gennemført. tankevækkende


jeg er beriget

en lykkestund

her i ly for livet på en mandag; bag lukkede døre, midt i dyner sidder jeg bedøvet af sygdom og salighed.


jeg er begyndt at drømme om min mor. drømme, hvor hun er helt svag, småtosset og glemsom. drømme, hvor vi ikke hænger sammen længere. jeg vågner med lysten til at ringe til hende, putte mig ind til hende og holde hendes hånd. det er pudsigt, for det er længe siden, jeg har prøvet at savne min mor.


så her sidder jeg og bliver helt salig; kigger på billeder som disse, hvor familien er samlet om mig og giver mig en hjertevarme så hed, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. 
min 18-års fødselsdag bragte mig tættere på den smukke, klare forårshimmel og stjernerne derpå, den bragte mig tættere på mine gode brødre, deres damer og min daværende kæreste, der fortalte mig, jeg var smuk. i skæret fra stearinlysene sad vi og elskede hinanden - bror som søster, mor som far, moster som onkel, ven som familie.


jeg er sært svag og følelsesladet i dag, men jeg er også lidt småsyg - så er det vel klart, man savner en mor og far til at nusse om en? en lillebror til at være sød? en kæreste til at holde ens hånd? tid til at blive rask?


en lykkestund er lige, hvad jeg har lyst til - og den er kun få billeder væk! 

jeg har ikke lyst til, du ikke er her.

at møde

Jeg har altid været helt fascineret af, hvordan folk vælger at introducere dem selv; det første håndtryk, det skjulte smil, det opsøgende blik, selvværdet, stemmeleget, brugen af kropssprog, den desperate interesse, venligheden, usædvanligheden, de fastholdende øjne og ordene.......

I aftes blev jeg prikket i håret af en fyr, der stod højere oppe på en halvmur til en fest. Han rakte sin hånd ned mod mig med et "Hej, jeg hedder Thomas. Hvad er dit navn?" - allerede der vidste jeg, Thomas var en fin fyr. Den uimodståelige imødekommenhed, selvtillid og originalitet; de søgende øjne og det varme håndtryk. Typen, der sagde "Undskyld mig damer, jeg kommer igen om lidt". En fyr af god støbning.
 
Til dimissionfesten i sommers kaldte en rødhåret fyr med et glimt i øjet på mig under sin studenterhue: "Tjener!! To øl tak". provokerende - charmerende og lidt overlegent på den lækre måde. Senere i byen møder jeg samme fyr; møder hans blik på mig ud af en mængde piger. Betagende øjne og et glimt så klart, som om, han ikke kunne lade være at se på mig. Christoffer er nu i mine tanker ofte - og vi ses tit. Jeg tænker stadig tilbage på det første blik under studenterhuen, hvor han stjal min interesse.

Jeg husker de nervøse ansigtstræk, de nærmest rystende bevægelser og den knækkede stemme, da vi alle d. 16. august 2009 tænkte alt for meget over, hvad vi lukkede ud af munden. 160 elever, der skulle samles og leve sammen i et år - jeg husker, hvordan jeg tvivlsomt kravlede ned fra overkøjen den første aften for at snakke med min nye værelseskammerat; jeg husker, hvordan ydmygheden tyngede os, hvordan øjnene var nysgerrige og hvor tungt vi hver i sær sov under vores nye, fælles tag. Eventyret udviklede sig til noget større end livet selv - og den første aften lagde grobund for et fantastisk venskab.

To mænd satte sig ved en veninde og jeg i byen; en bakke shots, fedtet gelé-hår og skjorter, hvor de to øverste knapper var åbnet. "Vi kan ikke drikke alle dem her selv." Jeg hoppede selvfølgelig med; venlig og tørstig som jeg nu er. Senere kom klichéen "På en skala fra 1 til 10 hvor gode chancer har jeg så hos dig?" - køligt svarede jeg "Efter den der...... 0"
Usikkerheden, desperationen, den kunstige interesse og overfladiskheden osede ud af deres åbne skjorter sammen med duften af kraftig parfume og sikkert også lidt svedigt, krøllet hår. Jeg var ikke fanget - ikke engang lidt.

"Sofie Sol."
Gymnasiet startede og jeg skulle præsentere mit navn, så folk ville huske det. Fuld af energi fra en lang sommer sad jeg i en klasse fyldt med ukendte ansigter og mennesker; højlydt lød det fra mig "Sofie Sol."
Kåret som "Årets solstråle" på efterskolen, fulgte jeg min mavefornemmelse, holdt ved min sten om halsen og sagde "Sofie Sol." Selvsikkerheden sad sikkert i min stemme - og jeg tænkte virkelig, at verden bare måtte komme an, for solstrålerne - dem kunne ingen tage fra mig. Stadig bliver jeg glædeligt påmindet om mit solrige navn - det er jeg fan af.

Sidste tidlige forår var jeg til en udtagelsesprøve for uddannelsesorganisationen UWC, hvor jeg stødte på en helt masse inspirerende mennesker. Specielt husker jeg en. Vi havde brugt kun 7 timer sammen - 20 mennesker om det samme mål; konkurrenter på et eller andet plan med samme drømme og håb. Vi var 4, der tog samme bus mod Aarhus banegård; jeg skulle vente på min tog, så jeg tog ind på en café.
Få minutter kommer en fyr fra udtagelsen ind, sætter sig ved mit bord og siger: "Jeg venter lige her med dig, hvis det er fint". Det var som taget ud af en film; begge med røde kinder og mod i sindet snakkede vi uddannelse og drømme - helt uden kendskab til hinanden. Vi udvekslede vore håb og vor desperation; delte eventyrlysten og greb hinanden i usikkerheden. Dagen i dag fortryder jeg stadig, jeg ikke fik hans nummer.
Vi gik alle derfra med følelsen af at tage afsked med nogle sjælevenner, der brændte for de samme drømme.


Mødet mellem mennesker har altid fanget mig; jeg er ikke genert af hjertet, jeg er nysgerrig og vild efter nye drømme at dele. Ofte falder jeg let i snak med folk - og ind i mellem fanger interessen mig; jeg forelskes i nye mennesker på ny og sender dem søde tanker. Som nu.
For verden er fuld af smukke mennesker - og der er masser at betage endnu, er jeg sikker på.

tilgivelse

som dagen drejer og solen søger skjul gør jeg langsomt regnskab.
for fik jeg taget opvasken? fik jeg gjort en god indsats i skolen? fik jeg lavet mine lektier? min aflevering? fik jeg pumpet liv i mig i fitness? fik jeg ordnet vasketøj? ryddet op? spist rigtigt? fik jeg tid nok til søvn?
dagen gøres op fra ende til anden; jeg er ikke tilfreds
for der er dage, hvor kroppen og hovedet ikke vil sammen. dage, hvor tv'et kalder og benene summer af kvæstelse. sygdommen fanger mig altid, når der ikke er tid til det; måske bliver jeg syg, fordi jeg ikke har tid nok?


men i aftes i mørket, da jeg stressede om at sove for så at vågne op til en ny dag og nå alle mine gøremål på ny.... da tilgav jeg mig selv. lå der ene og alene, talte klart og tydeligt


"du er tilgivet, sofie." 


for det er vigtigt. du er din egen hårdeste dommer, så husk at tilgive dig selv ind imellem. sådan sov jeg fredeligt, sådan nåede jeg alt - og meget mere - dagen i dag. 
hellere nå harmoni end kaos; hellere tilfredshed end selvhad.
Godnat verden. livet er, hvad man gør det til

det hed december. det hed første aften alene på posten. det hed frihed på allerhøjeste plan

her er det som om, jeg atter samles; i min hule af kærlighed og varme kan jeg gemme mig bag et stearinlys, lade opvasken stå og hoppe i sengen ligeså tosset jeg vil. her kan jeg se stand-up hele natten, åbne øl på møblerne og male mit loft, hvis jeg skulle få lyst! dette er min hule - og disse billeder er fra indvielsen til mit nye liv. det blev en aften med god mad, varme lys og stand-up. 

pludselig ringede det på min dør, for Christoffer kom forbi.... og gjorde blot min tilværelse endnu sødere. 

det er nu dejligt, at dele livets glæder med gode folk omkring sig. 

det er nu dejligt at sidde her og være godt tilfreds med, hvad hulen har udviklet sig til. hvordan jeg har udviklet mig.

en stund

med udsigt til aftenens første stjerne, med skæret fra den sidste farvelade på himlen, med lyden fra dagen, vejen og med et træt hoved. her sidder jeg. 
al det liv forude; udenfor, indenfor, nedenunder og her. alle de drømme og håb over de hele. følelsen af staldkrampe æder mig, for det kan kun gå for langsomt lige nu........


men godt jeg har udsigten - indsigten. livet er ikke så dumt her på tredje sal i den store by. 
Tina synger det hele for mig, så her sidder jeg bare. modtager og venter i spænding; på flere stjerneskud, flere nattergale og mere solskin. 

godt tilfreds efter træning

for det er som om, jeg samles i denne summen i mine ben; det er som om, alt først nu falder på plads.
den naturlige træthed får mig til at sove trygt, og de ømme muskler påminder mig om, jeg stadig er i live og kæmper for bedre tider.
jeg er vild med motionen, motivationen, inspirationen, spillet og den dryppende sved.

først nu slapper jeg helt af. finder mig selv atter på ny.
forelsket. elsket. glad

hold da ferie for en mandag!

sukkersød musik i et sukkersødt liv
med ømme muskler, med søde veninder, der bringer betænksomme små gaver, med muligheder, med sød kærlighed, med god sex, med en fed fest for i morgen aften, med duften af Lærke og Laura i mit hjem, med ønsket om at kunne sove længe og med håbet for solskin på min hud brændende i mit sind.
jeg har det sukkersødt.

nytårsforsæt i flertal

med de nye år kommer der nye håb, visioner og drømme........
her er lidt, som jeg allerede har sat mig for

1. Udnytte mit medlemsskab i fitness, så det ikke gør så ondt at få regningen

2. Blive en sej elevrådsformand og holde hovedet højt i skolen

3. Finde nye idéer i mit gamle tøj = ikke købe noget nyt overhovedet

.... måske lige en kjole en gang imellem.... og nye sko... og jeans... ORK

4. Få det lidt mere sådan der..... og dermed slappe mere af

5. Bruge min sommer på camping og overlevelsestur i stedet for festivaller

6. Nyde synet af en ægte sort sol - enten til foråret eller efteråret

7. Udnytte dagene! Få det bedste ud af weekenderne

og elsk' livet for, hvad det er

8. En sommersæson med den her, drømme i hovedet og landeveje for fødderne.......

8. Ikke tage noget for givet

9. Skabe og finde flere, nye eventyr

10. Skrive mere...... som aldrig før og til langt ud på natten

For jeg tror på, at jeg med få justeringer og forbedringer i min hverdag kan skabe en stor lykke i år. 2012 byder allerede på mange eventyr, som jeg slet ikke kan vente på.......... lad året blive mindst så spændingsfyldt som sidste år.

nyt år, ny start

jeg befandt mig mellem bordbomber, høje grin, venner af særklasse og et varmt hjerte, da jeg sprang ind i det nye år 2012. en aften - og ikke mindst en nat, der bragte mig til livs, tættere på og længere væk. 

de flotte, bragende, levende og funklende farver på himlen fik mig til at hoppe og danse; confettien flød og hjerterne smeltedes sammen. 

"Jeg vil dig nu" kl. 00:39

jeg er vild med, du blev, da dine venner gik. jeg er vild med, du sad her tålmodigt til, de sidste gæster drog hjem i seng. jeg er vild med, du holdt om mig. tæt; at jeg fortalte dig, hvordan jeg faktisk helst ikke vil have, du skal se en anden. jeg er vil med, hvordan du fik mig til at føle, at du havde det på helt samme måde. jeg er vild med, jeg vågnede op med dig i det nye år, at du blev. jeg er vild med, det føltes som om, du aldrig helt tog hjem igen........ for jeg tænker på dig - som jeg ikke har gjort før. 

+

+

+

Christoffer

= 

mig meget glad med tømmermænd og uglet hår