som om jeg ligger nøgen og blottet her på sengen, hvor sagte - såvel som usagte - ord tynger luften og gør mit syge hoved endnu tungere end det i forvejen er. følelsen af at have slynget for meget fortid, nutid og for mange fortrængte følelser ud på én gang, som har skabt en underlig fornemmelse i maven, der ikke er rar.
for nu er jeg sulten, men en gammel side af mig selv lærte mig, at det er sundt at sove på tom mave.
man ligger, som man har redt - men nu er jeg altså én af to, og den der selvfikserede holdning, som endnu engang blomstrer i min mave kommer man ikke langt med i et forhold.
åh altså, hvor er det hårdt at være syg, når hovedet kører på højtryk med al min manglende energi.
lad mig vågne op til solskin i stedet for det her tågede humør. 5 dage til Kreta med min fyr, og alt hvad jeg tænker på er, hvor meget jeg frygter bikinien. suk
destruktivt.
