søndag den 22. januar 2012

Sort Sol







vi går en ny tid i møde; bag snefnug, mørke morgener og kolde nattetimer gemmer sig det ventede forår, der lyster for at blomstre og springe ud. det er altid helt magisk, når foråret lader jorden fylde med en farvelade af blomster, lader himlen fylde af fuglefløjt og spids sol. det er magisk, hvilken indvirkning foråret har på min sindstilstand - og jeg glæder mig pludseligt som aldrig før.
ikke nok med solen på min hud, det nærmest neongrønne, friske græs under mine fødder og fuglenes dans med skyerne....  I år bliver foråret min genopstandelse på motorcykel, det bliver min tid med USA-eventyr - og det bliver min første oplevelse af Sort Sol.

For Sort Sol er, hvad jeg har sat mig for. Jeg vil leve under de mange fugles flugt og dans; jeg vil synge "jeg ved en Lærkerede", nyde min mors smil og elske livet i min påskeferie. Jeg glæder mig alt for meget. Sort sol - vi mødes under forårets himmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar