virkelighedsflugt

for der sad man med vind under vingerne, med følelserne udenpå tøjet og med modet fast; smilende, håbefuld og tryg. min virkelighedsflugt går lige nu til mine dage som kid, hvor jeg besteg trækronerne, fik blå mærker over det hele, havde uglet hår og et kækt smil.
mine tanker kredser nu om den frihedfornemmelse, jeg besad som barn og til tider stadig besidder.
det sus i maven jeg fik, når jeg tog turen til toppen af haven og sad dér som en anden dronning af universet. uhæmmet, utæmmet og ubekymret; troede på kærligheden fra solen, på lærkereden, på bålpladsen, på markerne, hvor jeg bare løb og løb..... ud i det blå, ud i det fri.
med en god portion hjertevarme sidder jeg og bliver helt nostalgisk ved mindet om min tid som kid. for, hvor havde jeg det dog godt.
Her sidder jeg og får en uendelig trang til at synge med fuglene, klatre til toppen og mærke suset i maven.

"We stayed in the top of the tree for an hour or two. We didn't want to leave. I thoght maybe we'd stay up there and die. I thought maybe two hundred years later, scientists would find two boy skeletons stuck in the top of that tree" - The Absolutely True Story of a Part-Time Indian