som en bølge af gamle følelser slog det mig noget så pludseligt, hvordan jeg gang på gang gør det sværere for mig selv. med et alt for sensitivt sind står jeg med rystende ben, på bar bund i et væld af både vrede, afmagt og ked-af-det-hed. det hele blusser op igen; hvordan du altid lyttede, men aldrig formåede at forstå, hvordan du holdte om, men aldrig helt holdte ved, af, hvordan du fortalte mig, du aldrig ville elske mig, hvordan du ledte mig helt ud på et vildspor, jeg nok aldrig helt kommer af igen, hvordan du cuttede mig af, slettede mig i små faser og råbte ad mig, når vi var for fulde.
jeg husker pludseligt, hvordan det var at være i et ulykkeligt forhold, der kun holdte ved, fordi vi ikke ville give op. jeg erindrer, hvordan jeg gik grædende, frustreret den tirsdag, hvor du gav slip på mig om aftenen; hvordan tankerne flød over, musikken stod stille og jeg føltes ualmindeligt tøm indeni.
du hjemsøger mig; ikke dig som person - men den følelse, du efterlod mig med.
for jeg har et kæmpe sår, et ar en skønhedsplet, fejl, der gør noget så ondt lige nu.
måske jeg kommer stærkere ud på den anden side; måske ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar