torsdag den 12. januar 2012

tilgivelse


som dagen drejer og solen søger skjul gør jeg langsomt regnskab.
for fik jeg taget opvasken? fik jeg gjort en god indsats i skolen? fik jeg lavet mine lektier? min aflevering? fik jeg pumpet liv i mig i fitness? fik jeg ordnet vasketøj? ryddet op? spist rigtigt? fik jeg tid nok til søvn?
dagen gøres op fra ende til anden; jeg er ikke tilfreds
for der er dage, hvor kroppen og hovedet ikke vil sammen. dage, hvor tv'et kalder og benene summer af kvæstelse. sygdommen fanger mig altid, når der ikke er tid til det; måske bliver jeg syg, fordi jeg ikke har tid nok?


men i aftes i mørket, da jeg stressede om at sove for så at vågne op til en ny dag og nå alle mine gøremål på ny.... da tilgav jeg mig selv. lå der ene og alene, talte klart og tydeligt


"du er tilgivet, sofie." 


for det er vigtigt. du er din egen hårdeste dommer, så husk at tilgive dig selv ind imellem. sådan sov jeg fredeligt, sådan nåede jeg alt - og meget mere - dagen i dag. 
hellere nå harmoni end kaos; hellere tilfredshed end selvhad.
Godnat verden. livet er, hvad man gør det til

2 kommentarer:

  1. Inspirerende blog, vi er helt vilde med den, så vi er blevet faste læsere :)

    har du lyst til at blive fast læser hos os?
    taaak
    amandaogkirstine.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Wow. mange tak og velkommen
    I er da søde

    Jeg tjekker jer lige ud!

    SvarSlet