søndag den 2. oktober 2011

Verden er min legeplads

et skridt tættere på drømmene. et skridt nærmere virkeligheden. og et skridt for lykken i mit hjerte.

Jeg smiler stadig over, hvordan lykken har tilsmilet mig, hvordan mine venner har hjulpet mig og bekræftelsen i, at ønsker kan gå i opfyldelse. Stjernerne talte sandt fredag nat; verden er stor, kærligheden er større end, hvad jeg ligger i usagte ord. Kærligheden er, når jeg besøger dig i dine drømme, når jeg omfavner din sovende krop og du giver mig plads i din seng. Kærligheden er, når jeg mærker din hånd om min krop, din ånde i min nakke og et enkelt kys eller to på min skulder. Kærligheden er, hvad jeg føler i dag, hvad jeg føler i morgen og den dag, jeg ikke vil miste dig.
Jeg smiler stadig over, hvordan horisonten nu har bredt sig, hvordan jeg mærker solen varme min krop mere end nogensinde før, hvordan søndagen giver frirum og tid. Jeg fryder mig over at eksistere, at mærke livet, dagen og vejen. Jeg glæder mig til en dag at forenes med mine eventyrlige tanker, et sted i Indien, i Paris, i Australien eller på Grønland. Kærligheden til livet er at sætte drømmene fri, at give sig selv ubegrænset plads og mærke solen, når den skinner.

Livet er virkelig, hvad vi gør det til - men når man vinder 5000 kr til frihed og rejser, kan man ikke andet end at føle sig som verdens heldigste, eventyrlystne pige.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar