tirsdag den 27. september 2011

day two








Challenge: Bring glæden tilbage - udlev drømmene og nyd friheden


Og sådan blev det... Dagen startede friskt og svedigt ud med en omgang træning. Det er så skønt at unde sig selv den tilfredsstillende følelse ved at dyrke motion fra morgenstunden af; som om hele tilværelsen bliver kickstartet og smilet bliver sømmet fast på læberne!! 
At jeg render ind i den smukkeste dag overhovedet sætter ikke min glæde ned i tempo; jeg fortrylles idet vinden blæser mit hår vådt, da jeg drøner sydpå på Roxanne, min kære jernhingst. Vi smelter sammen under den sidste sensommersol, forenes i lyden far motoren og pulserer i takt. Jeg er så vild med mit liv på motorcykel. 
Det handler om at stoppe op, nyde glæden, nyde synet at de mange fugle på marken, være stolt af, kørekortet blev taget, minde sig selv om, hvor smuk man er fra inderst til yderst. Det handler om at finde de små glæder; finde den sidste sommerfugl, udleve det mest håbløse drømme, forelske sig i åen og indse, hvor heldig man er... med venner, med kæreste, med evner og med eventyrlyst. Det handler om at stoppe op i alt hastværk, give sig selv det manglede pusterum og se dagen med al dens skønhed folde sig ud for fødderne af en. Jeg vil leve med dage som disse fremover, for jeg har virkelig manglet denne glæde.

Igen en gennemført, sund dag.... hvor jeg dog smiler af lykke fra hjertet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar