mandag den 3. oktober 2011

Paris



Mine dagdrømme går én vej for tiden... og det er til Paris. Mit kommende eventyr, min første rejse og min største hemmelighed nogensinde.

Jeg drømmer om at indtage verden med sjæl og kraft; at skabe minder og eventyr. Jeg drømme om en dag på skøjter, en kold januar dag. Martin ved hånden, kulden mod huden, blodet i kinderne. Jeg drømmer om mit eget hotelværelse - et, jeg selv har bestilt. Jeg drømmer om en udsigt, en morgenbuffet og et café besøg med spil og magasiner. Jeg drømmer om januar-udsalg i en storby, om frihed til selv at vælge og kultur. Jeg drømmer om en tur i biografen - en film, jeg ikke forstår. Jeg drømmer mig til verdens lækreste varme kakao indenfor en lørdag aften efter et godt måltid. Jeg drømmer om en øl på en lokal bar, om et natteliv og et eiffeltårn så prangende.. Jeg drømmer om en romantisk stemning i kærlighedens by med min kærlighed på sit højeste. Jeg drømmer om at have dig tæt, at inddrage dig i min drøm om at leve. At leve som du og jeg i ét. Jeg drømmer om at lade som om, vi bor sammen, at vi elsker hinanden, at vi står sammen forevigt mod kulden og verden selv. Vi har stærk slagkraft mod alverdens modstand i denne verden, min skat.... I min drømmeverden er vi stærkere som en.

Jeg drømmer om at drømme med dig.... at læse poesi, kysse under stjernerne, grine i en fotoboks og flyve ud i verden. Jeg drømmer om dig hele tiden og altid. Du er virkelig, hvad jeg vil....

Paris, du fylder mig med mod på livet og dagene, der kommer.
Jeg kan ikke vente.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar