en længere ørkenvandring, drikker tårerne fra mine øjne, som jeg drukner i
uden tid, uden sted midt i et mørkt univers, hvor vi stadigt løber mod vandet sammen;
lad os bade nøgne, lad os rense, smelte sammen i et længselsfuldt råb
hold om mig. tæt ind til dig. hårdt
elsk mig aldrig igen
en tågefuld nat; mosekonen brygger, men jeg ser kun dig
i mørket er du mit lys, om dagen mit håb og om natten min rædsel
vi hører ikke længere sammen, for du vil mig ondt
vi hører ikke længere sammen, for jeg er så meget mere værd
under en enkelt stjerne - vores - skriger jeg dit navn i mørket
verden ser ikke, lytter ikke og begriber ikke, hvor ondt det gør - end ikke dig
som bekendte på fremmed jord vandrer vi - hver for sig - med samme mål: at finde os selv
derfor må vi glemme, hvem vi var, da vi var sammen
det gør så ondt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar