hjemsøgt

kom du som regnen på min rude og skyllede ind over mig igen; eller druknede jeg mig selv i en bundløs, strømmende å af alt, hvad du er? sagen er klar. min nattesøvn bliver igen raseret af dit mærke, af dine ord og hænder; hænder over det hele - hænder, der evigt giver slip.

for du vil ikke og du kan ikke; ikke mere - og hvad fanden kan jeg falden engel som jeg bruge det til? at du skriver engang imellem, som skulle du holde et bed vedlige.. som var jeg en gammel, køn blomst, du ikke længere har kær, men dog under at se til i ny og næ? 

vil jeg nogensinde mærke dig igen - og hvorfor er jeg ikke bare ligeglad? 

der er nye hænder at gribe, andre veje at gå og nye spring af springe ud fra........ alligevel dukker du op. midt i al eventyr og forandring; som var du mit eneste standpunkt derinde i mit selv..

som har du slået rødder i mit bed, som har du næret dig af min livskraft

underernæret, døende men dog stadigt blomstrende står jeg her

mellem sandhed og konsekvens - som i gamle dage, hvor procenterne sagde alt

jeg står her og du mangler. enten må du rive mig op eller tage mig indenfor vinteren over; jeg er for klog til at være vente mere.

som regnen skyller du rensende ned over mig; står nøgen, hvor du har sat mig i skatmat. godnat, hvor du end er.....