mandag den 14. november 2011



godnat verden. i morgen vil eventyrene vokse, som var de blomster på en forårsdag, hvor solen skinner og hjertet løber om kap med smilet. i morgen vil noget gro i mig; gøre mig større, som voksede jeg ud af min æggeskal, spredte mine vinger og strakte min hals - som nyfødt. i morgen vil blive en rejse for, hvilken jeg ikke kender destinationen; kun at denne vil fremme noget lysere op i mig, mærke mig og give mig luft.
i morgen åbner jeg døren op til en ny lejlighed; starter et nyt kapitel i mit liv og løsriver mig langsomt fra den tryghed, der omfavner mig med varme hænder.
mine ben skælver, mit hoved snurrer og mine øjne søger, spejder efter nyhed, håb og et nyt sted at folde mine drømme ud.

godnat verden. fortiden har gjort mig parat til fremtiden - og jeg ved med mig selv, at det hele nok skal ordne sig. "Søg kun lyset, hvor det er tilladt at skygge" - og det er, hvad jeg vil. Spejde. Søge. i vildskab

Ingen kommentarer:

Send en kommentar