søndag den 20. november 2011

et barneøje

som om hele verden stod stille og alle lyttede til dit lille pulserende hjerte; samlet i flok om en afkræftet mor med en lille velsignet unge i sin favn under en stjerne fra en engel. samlet om den kærlighed, der ligger i dine små fingre, i din gråd, dine alt for store kinder og vigtigst; i dine øjne.
en uset verden med oceaner af eventyr, der skal opleves, sprog, der skal leges og skridt, der skal tages. som om mit hjerte gabte op om dig, omfavnede og åd dig i én bid. jeg føler dig som en skat. en dyrbar en, jeg vil værne om og passe på; for når jeg høre din ærlige stemme, griner dine mærkelige fantasier til virkelighed, lader dig sove hos min skulder, kysser dig godnat og følger din vej til drømmerigets verden, så mærker jeg, hvor højt jeg elsker dig.

som en anden lille professer begiver du dig modigt ud i svære vendinger og filosofiske spørgsmål; med øjnene åbne søger du i vildskab efter viden - og du forstår at bane dig vej. for du er verdensklog på din egen verden; et verdensbillede ingen må tage fra dig, en sød naivitet.
må stjernerne passe på dig, hvor jeg ikke kan - og må jeg låne dit syn for en stund, når min verden synes uklar, for du forstår at sætte perspektivet mere konkret

Viktor om Martins forsvinden: "Sofie.... Bor Martin stadig i Danmark?"
Viktor om at elske: "Jeg elsker Martin. Ikke som Sofie gør det, men som en blanding af en rigtig god ven og en storebror"
Viktor om kærester: "Hun må forstå, jeg ikke har de samme følelser for hende mere. Og så er man altså ikke kærester!"
Viktor om mig: "Mor.... Det er rart, når Sofie er her. Så dufter her så godt" 
Viktor om gymnasiet: "Jæger - det vil jeg være. Så behøver jeg heller ikke lave lektier hele tiden"

For bag disse skatkamre af øjne gemmer sig en livlig fantasi og et hav af drømme. En fornuftig verden, der hver dag ødelægges lidt mere af hverdagens virkelighed.

må solen skinne på din vej igennem verden; må stjernerne lyse, hvor jeg ikke kan. må horisonten vides, øjnene belæres og du selv SE. jeg ønsker, du må få, hvad du drømmer dig til. at du må jage og bane dig vej gennem skoven og mærke, hvordan du vil forme dit liv.

kys. din søster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar