det kribler

fingrene hamrer løs på tasteturet, pulsen slår under pandelappen, tiden flyver afsted og jeg selv sidder her; fanget i nervøsitetens greb med negle i kødet og blod fra de åbne sår. jeg kæmper med nerverne og føler allerede, det bliver en lang nat. følelserne sidder udenpå tøjet og mit stræberhjerte holder mig i live; alt for meget. Jeg lever på højtryk og ordene flyder fra min mundvige sammen med frygten bag ordene "du har tabt".
det er virkelig nu, jeg mærker, hvordan jeg vil i kontakt med mig selv
hvordan jeg har lyst til at hoppe ud af skindet, tale mig selv til fornuft med et par dask på hver side af hovedet. det er rart at mærke, det virkelig er noget, jeg brænder for og har sat mig op på
i morgen bliver jeg vurderet; og jeg ligger højst sandsynligt alt for meget i denne her fine tale - men det har en vis værdi for mig nu, hvor jeg er gået ind i kampen.
i morgen bliver jeg vurderet af mine skolekammerater, som sikkert ikke engang skænker denne dag en tanke. det er blot en ganske kedelig onsdag morgen, der langsomt tager livet af en.


det kribler i mit hoved; jeg lever på bølgen og følger rusen af nervøsitet. det er nu egentlig rart nok sådan at udfordre sig selv en gang i mellem. det kribler over det hele