søndag den 20. maj 2012

salighed

Dragerne er vågnet i min væg
benene summer under min dyne
her flyder med bøger, papirer og notater for det er søndag
vinden er letkoldt og frisk fra mine halvt-blafrende gardiner

her sidder jeg og forelsker mig mere og mere i min udsigt
kigger på min kæreste, der lever sit lille liv i mit hjem
han sidder der rank, nyvasket og opslugt af en verden bag computerskærmen;
sidder her og fantaserer om, hvordan det ville være, hvis min udsigt blev hans - hvis vi fik vores

det summer i min mave
rart at sommeren er på vej, 
at eventyrene er på plads
og at min drøm om et vores for tiden udleves på prøve

god søndag


Ingen kommentarer:

Send en kommentar