her er så stille nu

stormen har lagt sig; fundamentet er væk, de solide stammer i vor skov væltet, bladene mangler til at dække, hvor der syntes nøgent. vandet rinder - og vi med. mod andre tider, nye tider. tiden flyver afsted og du fylder ikke længere alt. vi flyver hver vores vej; væk, væk fra hinanden og sydpå   h v e r  f o r  s i g .

men en enkelt rose står tilbage i skoven. lyser mit hjerte op med alle minderne om, hvor godt det har været. og hvor god du af hjertet er. derfor sender jeg dig ros på denne dag, din fødselsdag.

du har givet mit liv værdi engang, du har hjulpet mig op og trukket mig ned

regnen har fået betydning og stjernerne skinner klart i mine øjne

jeg vil aldrig miste dig helt, det er en sandhed

Paris må vente. For noget kom i vejen

Mon du nogensinde tænker over, hvordan det ville være, hvis du stadig var min - og jeg din? 

Hvis vi fløj samme vej dengang, hvor træerne bristede i stormen, hvor jorden sprækkede og alt pegede på, det her var den letteste vej  v æ k. Har du mon overvejet, hvor meget stærkere vi kunne stå, hvis vi blot havde holdt sammen? 

Never mind. I will find someone like you

og mit hjerte slår endnu - i nye takter og med andre toner. Jeg skal nok nå Paris en dag; nå, hvad vi manglede. Passioneret kærlighed til det sidste.

 

Men et tillykke med din fødselsdag - det skal du da have. Må solen skinne på din vej  v i d e r e.   v æ k