første søndag i advent

midt i ler, gran, brødre, brunkagedej, bedsteforældre, nostalgi, trætte øjne, glimmer, lys, storm, pap, nisser og hjertevarme befandt jeg mig i dag hjemme. hjemme som i den tilstand, der rammer hjertet, hvor det er blødt; som i følelsen af isolation, for jeg ved, I alle vil gribe mig, hvis jeg skulle falde - jeg ved, I altid vil se det gode i mig.
jeg søgte mod drømmenes univers på sofaen for en stund og mærkede en følelse fra mine barndomsdage; følelsen, hvor lyden af snak luller mig i søvn, hvor trygheden varmer hele min krop op, hvor jeg hører, jeg ikke er ene eller forladt. jeg vågnede op med et tæppe om mig og en mor, der for alvor er ved at åbne øjnene for, jeg skal skabe mit eget hjem snarest.

Jeg er vild med julen - og jeg ved med sikkerhed, at vi går en glinsende tid i møde med næstekærlighed og smukke stjerner. jeg har lavet et kalenderlys til mit kommende hjem, som starter fra min indflytterdato. stormen raser udenfor - så i dag har jeg bare lyst til at være hjemme.