intet er, hvad du er

det knager i mit indre; rumler i min mave, skriger fra min sjæl og bløder fra mit hjerte

jeg fyldes af afsky, kvalme og anger. som en svamp svulmer jeg op af mit eget rasende blod; fyldes, sprænges af mit eget had til, hvad du står for - og manglen på samme

du vil aldrig være nøgen, for selv når du tager alt dit tøj af, afvasker dit ansigt efter dagens hastværk og lægger dig tilbage i fosterstilling på sengen... da er du stadig mærket af din egoisme, din selvoptagethed, din usikkerhed og dit råb for hjælp

vågn nu op. vågn op fra din fantasi, naivitet. 

det knager, presser på og nager i hver en del af mig. mit hjerte bløder sorg, min hjerne arbejder på højtryk og min kærlighed mister sit håb

Jeg ville oprigtigt ønske, at du blot var et mareridt; et jeg aldrig kunne glemme, en ond drøm, der ville mærke mig og ødelægge min nattero gang på gang. Da, ville du ikke være en realitet, ikke en ægte klods om benet på mig. ikke her. vågn op