tirsdag den 11. oktober 2011

hvor sølle er du ikke, når du lader dig fortabe i kærlighedens kræfter?

Havde jeg vidst, Emma ville synge om mig en dag, så ville jeg have lyttet ordentligt efter.
Sandheden er, jeg ikke tør se realiteten i øjnene. Av, hvor gør det altså ondt.
Nu er telefonen slukket, omverdenen lukket ude. Jeg trænger til fred, afklaring

mandag den 10. oktober 2011

Lidt til at sove på..

efter en lang dag.
gad vide om, man selv får det sådan en dag.... 

sæt dig noget for dagen!!

mandag. som altid slår mandag mig i hovedet; et evigt uvenskab, der ikke synes at finde hvile.
mandag. typisk en dag, hvor jeg intet får ud af skolen, intet laver herhjemme og ingen lektier får påbegyndt

men, men men

i dag er mandag min bedste ven, for jeg har gjort den til noget ganske særligt.
et nyt projekt er startet: jeg boykotter mit tv til trods for min store kærlighed til denne underholdende afslapning.

Det er nu slut med at lave livet passere forbi;
det er slut med den utilfredse følelse, jeg får, når jeg går til ro efter en dag uden dagsorden.
Det er slut med at sidde som sofavælger; afhængig af en serveret underholdning før, jeg virkelig slapper af
Det er slut med at sidde og blive tyk; tyk af manglende energi, tyk af kedsomhed og tyk af en evig utilfredshed
Det er slut med at brokke sig over ikke at lave lektier; slut med at tilgodese tv frem for afleveringer
Det er slut med dårlig karma, det er slut med at blive dummere og dummere for hver dag, der går.

Med Pia Tafdrup i hånden og en masse andet godt læsestof foran mig, vil jeg lære at slappe af på ny. Jeg vil sætte mig i Kridtgraven, mærke luften, livet og lærdommen. Jeg vil udfordres, vågne og leve lidt mere for hver dag. Jeg vil vågne med et smil, prøve kræfter med nye ord og lære af mine fejl.

Stop med at dømme dig selv - sæt dig derimod noget for dagen.

"Men noget vil vokse i dig mellem himmel og ørken 
hvor du ikke når nogen og ingen når dig
noget vil lyse af mørke og overtrumfe dit tidligere selv"
- "Nat i bjergene" Pia Tafdrup





Kridtgraven, vinteren 2011

søndag den 9. oktober 2011

Søndag

Spejlet brydes af støjen fra en anden verden;
brydes af naturens kald fra det høje

En enkelt fugl i det fjerne synger på sit sidste vers


Bag lukkede øjne, i en tilstand af velvære, drømmende
brydes illusionerne af realiteten, der banker på
Det er søndag.

Verden står stille, jeg selv løber alt for stærkt
Dykker så dybt i søens spejl; jeg drukner i min egen ivrighed
For at være på, være til, være med

Bavian

Gennem en hudløstærlig, splitternøgen og dramatisk visualisering af det moderne hverdagsliv i følge Naja Marie Aidt og hendes novellesamling, Bavian, har Aalborg Teater formået at slå mig helt tilbage i sædet... endnu engang.


Utroskab, materialisme, ensomhed, drømme, familiebrud,usikkerhed selvoptagethed, dyriske lyster og uvejr





læs om stykket her!

Hele min krop er mærket, af den energiske fremstilling de i alt 6 skuespilliere formåede at præstere. Teater er et fantastisk værk, som jeg ville ønske, jeg var en større del af. Elementerne som vand, vind, vold, lyd, råb og tårer rystede mig til benene; jeg er så mættet af kultur. Hvor var det dog smukt og sigende.... Vi lader os selv gå til grunde; vi lader livet passere; vi glemmer værdierne i at give slip og se, hvad der sker.
Stykket pillede alle facader af; skrællede ned til den ypperste nøgenhed og bragte mennesket tilbage til den mest elementære og dyriske tilstand, som bavian, som et liderligt vilddyr. Liderligt efter accept, kærlighed og troskab.......

En skam forestillingen er udsolgt (muligvis kommer der en ekstra forestilling!!), for ville gerne se det hele igen. I morgen vil jeg købe novellesamlingen og leve mit liv, som jeg lever det bedst.