Spejlet brydes af støjen fra en anden verden;
brydes af naturens kald fra det høje
En enkelt fugl i det fjerne synger på sit sidste vers
Bag lukkede øjne, i en tilstand af velvære, drømmende
brydes illusionerne af realiteten, der banker på
Det er søndag.
Verden står stille, jeg selv løber alt for stærkt
Dykker så dybt i søens spejl; jeg drukner i min egen ivrighed
For at være på, være til, være med
Ingen kommentarer:
Send en kommentar