before I die

fordi livet skal være en leg

en hjertevarm blog med mod på livet og eventyrlyst i årerne. jeg ånder for alvor; trækker al den luft mine lunger kan bære og håber for store eventyr. jeg mener, vi bør leve mere i drømmene og håbe for at det hele nok skal løse sig i sidste ende.

Martin fortalte mig i dag, han vil huske mig for mit smil og min livsglæde......
jeg vil huske ham for, hvad han bragte mig
især mit smil og min livsglæde

og nu sidder jeg her..... midt i et nyt kapitel i mit livs store eventyr - og jeg glædes. sidder oppe og venter på sneen, glemmer lektier, sender søde tanker rundt og elsker verden for al dens skønhed og pragt. hvilken herlig tid, vi går i møde. og jeg er oprigtigt glad
før jeg dør, vil jeg gerne nå at sætte mit præg et sted. i hjertet på en god ven, i sandet på stranden, på skrift i en bog, i drømmene på en jeg kan lide, i min lejlighed, på en nevø eller niece og fremme min egen stolthed

før jeg dør, vil jeg nedfælde hundredevis af eventyr; og de er nu engang skønnest, når man skriver dem selv.
God nat verden

5 overspringshandlinger

1) Når jeg rammer muren og en skrivekrise skruer jeg ekstra højt op for denne her søde klang

2) Når jeg virker rastløs begynder jeg at rive livet ned fra væggene med forventningerne til en sødere hverdag i min kommende dejlighed af en lejlighed..... Ultra-overspringshandling i disse dage

3) Den ultimative vinder, facebook.... Gid du ikke fandtes!! De små notifikationer er mit drug - og jeg er alt for afhængig.

4) Min tendens til altid lige at skulle tænde et enkelt stearinlys for så at stirre mig blind i flammerne..... og læse lidt mørk poesi.... og hente en kop te... og putte lidt .... og så vupti! så er aftenen gået

5) At skrive herinde... Især lige nu, hvor solen er gået ned, lektierne er fremme og mit hoved er ved at blive lidt træt.


Så ja, der er nok at tage fat på! Sidder pt med Coldplay ud af højtalerne, facebook åbent, stearinlysene tændt, flyttekasser til op over ørerne og min DHO-opgave over hovedet.....
Gid den gæve gut ville skrive sig selv. Jeg vil meget hellere lave eventyr!

anden søndag i advent

jeg glæder mig til julen. som i sne, julegavepapir, brunkage-mani, julemusik og vores pyntede træ. 

enhver gren stråler af glæde; enhver glaskugle genspejler julelysene i mine øjne. jeg bliver et lille barn igen, når julen sig nærmer. 

det er som et eventyr hvert år - magisk i sin tendens til at sprede kærligheden ud over alle grænser. magisk i sin evne til at give sneen betydning, varme frosten af hjerterne og samle folket. julen er en fremragende tid, hvor julekys og julekager gør en stor lykke. 

og i år får jeg endda mi eget juletræ. kun 11 dage til min dejlighed!! 

her er så stille nu

stormen har lagt sig; fundamentet er væk, de solide stammer i vor skov væltet, bladene mangler til at dække, hvor der syntes nøgent. vandet rinder - og vi med. mod andre tider, nye tider. tiden flyver afsted og du fylder ikke længere alt. vi flyver hver vores vej; væk, væk fra hinanden og sydpå   h v e r  f o r  s i g .

men en enkelt rose står tilbage i skoven. lyser mit hjerte op med alle minderne om, hvor godt det har været. og hvor god du af hjertet er. derfor sender jeg dig ros på denne dag, din fødselsdag.

du har givet mit liv værdi engang, du har hjulpet mig op og trukket mig ned

regnen har fået betydning og stjernerne skinner klart i mine øjne

jeg vil aldrig miste dig helt, det er en sandhed

Paris må vente. For noget kom i vejen

Mon du nogensinde tænker over, hvordan det ville være, hvis du stadig var min - og jeg din? 

Hvis vi fløj samme vej dengang, hvor træerne bristede i stormen, hvor jorden sprækkede og alt pegede på, det her var den letteste vej  v æ k. Har du mon overvejet, hvor meget stærkere vi kunne stå, hvis vi blot havde holdt sammen? 

Never mind. I will find someone like you

og mit hjerte slår endnu - i nye takter og med andre toner. Jeg skal nok nå Paris en dag; nå, hvad vi manglede. Passioneret kærlighed til det sidste.

 

Men et tillykke med din fødselsdag - det skal du da have. Må solen skinne på din vej  v i d e r e.   v æ k

min stjerne

regnbuen tog os med storm; varmede hjerterne op og blødgjorde vore trætte sind
medvind i håret og knitrende blade under fødderne. jeg føler mig mere i live
tak for at have vækket mig endnu engang, min stjerne. du lyser mig op