lørdag den 12. november 2011

en efterårsnat

høj på en brusende lykke vandrer jeg i måneskinnet; vejen går hjem og hjertet er med mig.
for hvert skridt bliver smilet større og kinderne mere røde. jeg er forelsket i efteråret.
forelsket i de muligheder, der ligger for mine fødder. forelsket i den morskab man kan have med veninder - og dildoparties. forelsket i at månen lyser; i idéen om, solen vil skinne i morgen. skinne igennem, bane vej og bryde den is, der har lagt mig i hi.

jeg kaster blade i luften; griner højlydt og håber ingen ser mig - og alligevel ønsker jeg at sprede budskabet som nu:

stop op! nyd øjeblikket, når det kommer. se det betagende i småtingene. kast bladene, lyt til kragens sang, lad månen skinne på dig, hvor du føles bar, stjæl glimtet i øjnene, fryd dig over søde beskeder og for guds skyld... lev, fordi det er weekend. fordi, du har plads.
jeg er høj på denne efterårsnat. forelsket i livet. på ny

fredag den 11. november 2011

boligdrømme
















 


et fristed. en frigørelse. en frihed ud over alle grænser....... sætter spor i mine drømme, åbner op for mit sind til noget nyt og større. jeg er mig - mig, som i Sofie - mig. det skal være mit hjem; det vokser fra en illusion om, hvordan livet ville være, hvis en fyr stod ved min side, det vokser fra, hvordan livet ville være, hvis jeg kom på efterskole igen. vi snakker noget, der kun er mit og mig. noget jeg kan forme, jeg må styre, jeg låser og slukker for hver aften. vi snakker om mit mad, mine principper, mine penge, mine venner og mit rod.

jeg drømmer en helt ny drøm - og den bliver til en realitet en dag. det er helt sikkert.
må min fremvisning af lejligheden tirsdag vise sig at give mig håb for livet! jeg håber sådan for, jeg snarest flyver fra reden.
for.... hvor kunne det dog være skønt. jeg er helt hjertevarm!

torsdag den 10. november 2011

Når man har en kær synes stjernerne klarere, luften friskere og fuglenes fløjtespil mere klar;
som om verden ændrede sig på et splitsekund, som om jorden slog en kolbøtte og jeg selv væltede omkuld
Drømmene uendelige, søvnen svær at tilegne og kroppen i ubalance
maven summer af spænding, øjnene søger tilfredsstillelse og hænderne opnår en vis uro.

Eventyret startes ved første øjekast, ved første udvekslede ord og i fantasien selv, hvor der leves videre.
For når der tales til hjertet synger sjælen sin glædenssang; hjertet spiller sin bedste trommevivvel

For hvert menneske jeg forelsker mig i - ven, familie, elsker og drømmebillede - synes mit eventyr at udvikle sig; bogen bliver spækket med endnu flere følelser og hjertet gaber op igen; omsluger nye drømme og tilegner sig nye håb.

Da jeg mødte dig, genspejledes mine solstråler i dine øjne; vi smeltede sammen om at være ét om vores venskab. Vi mødtes på drømmenes udflugt og går nu hånd i hånd - hjerte om hjerte; bankende om bedre tider og lykken, der holder os levende. Med hud og hår, af krop og sjæl elsker jeg dig af hjertet mit. Blot fordi du er til, lever jeg mere hver dag.

onsdag den 9. november 2011

Operation Dagsværk

tønderne buldrer. hver nat, hver dag.

støt på min skulder; lad os følges
drømme, der smuldrer; lad os samles
jeg tror nemlig på, vi sammen er stærkere
håbet om næstekærlighed lever i mit bankende 
hjerte

tirsdag den 8. november 2011

den kære efterskole

d.15.03.2010
august. september. oktober. november. december. januar. februar. MARTS. april. maj. juni.
10 måneder til at skabe sig selv. 10 måneder med livsbekræftende oplevelser. 10 måneder med 150 klassekammerater, der lever for dette år. Sådan er det; efterskole.

Igår var en helt normal dag af slagsen, men jeg er blevet afhængig; Jeg kan ikke forestille mig at stoppe igen for så at vende tilbage til det derhjemme, hvor min seng er så stor, at jeg virkelig føler mig ene. Jeg vil ikke skænke nogle tanker til den ensomhed, der vil forfølge mig efter min afsked med efterskolen. Det piner mig, at der er ende for denne lykke, jeg lever i. Det er først nu, jeg har fundet mig til rette - nej faktisk ikke engang endu; tiden er for knap. Jeg finder tryghed i hver aften at falde i søvn til Sabrinas åndedrag, lyden af det tikkende ur og de piger på gangen, der lister stille rundt. Jeg vil savne morgenerne, hvor vi alle sover over morgenmaden. Jeg vil savne de endeløse samtaler og diskussioner om ingenting omkring ethvert bord, i ethvert hjørne. Jeg vil savne følelsen af konstankt nærvær; at være en del af noget større, at være én ud af hundredeoghalvtreds.
Jeg savner faktisk allerede; Jeg savner dagen, hvor vi startede, for denne dag var starten på mit 10 måneders lange eventyr, og jeg var så uviden om, hvor fantastisk dette ville blive for mig, for os! Jeg savner og jeg vil savne endnu mere..

Foråret er kommet, og jeg var ude at gå med Martin i aftes - den dejlige skabning. Da jeg stod dér, på marken, under den mørke himmel, hvorpå jeg stadig kunne ane solens nedgang i horisontlinjen, vidste jeg, at det her er noget, jeg godt kan lide. Efterskole. Stjernerne poppede frem, da vi stod dér på det helt rigtige tidspunkt; Der var så smukt. Stjerneskudet jeg så, nåede Martin endda også at se.. Perfekt timing. Perfekt tid; Koldt, men ikke isende.

Jeg ønsker, som jeg bad til stjernerne i aftes, at ethvert minut må vare evigt fra nu. Jeg ønsker tiden stoppes, og at vi bare lever videre som nu; i vores lille isolerede by, Haubro, væk fra al larm og stress. Jeg vil virkelig ikke hjem.

Heldigvis er der til endnu. Nok er foråret ved at springe ud, men sommeren er længe undervejs - og det er først, når jeg står i shorts, en lækker soltop og solbriller dér, på marken, hvor jeg stod i aftes, under den LYSE sommeraftenshimmel, at jeg ved, tiden er knap. Og at eventyret nærmer sig sin slutning.
Vi har længe endnu folkens.

Jeg husker det, som jeg sad der på mit værelse; en weekend morgen før morgenmad. Jeg husker den saglighed, der fyldte mig og den tro. Troen på noget større, en virkeligere virkelighed og på håbet. Jeg husker, hvordan jeg red på lykken i mine drømme, hvordan solen ramte mit vindue og hvordan Sabrina kyssede mig god nat. 
En stjerne jeg sender. Til fortabte sjæle, til hungrende børn og ensomme; lykken er at finde! Og formålet med livet er blot at stræbe efter den.
Hvilket eventyr jeg har været på - hvilket eventyr jeg er midt i - og hvilke eventyr jeg får! 
Livet, det er livet værd.