mandag den 7. november 2011

Roxanne


"Det eneste hun ville var at danse bare en enkelt nat - drømme uden at vågne op igen"

med lykken i hjertet, farten mellem benene og hjertet på det rette sted sætter jeg kursen mod en bedre holdning, nye eventyr og andre tanker

intet er som friheden i at smelte sammen med Roxanne, min hidtil største lykke
intet er som den klare luft, hvori jeg ånder frit
intet er som perspektivet bagfra rettet; intet er som horisonten langt forude - uvisheden

her søger jeg tilflugt, trækker luft og elsker livet
for her er jeg glad. oprigtigt glad
her tænker jeg af hjertet:
"jeg lever et dejligt liv" 

og det er nok den bedste tanke at bære rundt på
Al kærlighed denne mandag aften går til min skat, min Roxanne, mit lys, mit håb og min vildskab..........

søndag den 6. november 2011

you better run.                  
you better run.
you better run.
you better run.


frygten i dine øjne, når jeg skråler, når jeg danser nøgen rundt i huset, når jeg giver frigas på motorcyklen, når jeg råber i mørket, danser fuld rundt på dansegulvet, når jeg taler om at leve, når jeg viser dig min stjerne, når jeg æder dine drømme råt, når jeg lever igennem dig, når jeg synger dit navn i mine drømme, når jeg løber for livet, når jeg rejser væk, når jeg tænder stearinlys og finder mit indre skjulested, når jeg griner over mine egne jokes, når jeg glædes ved at mærke naturen, mærke dig og lade mig mærke, når jeg inviterer dig ind til det inderste hjertekammer, når jeg læser højt fra min yndlingspoesi, når jeg græder i offentligheden, når jeg viser, hvad jeg har på sinde, når jeg siger, du aldrig må forlade mig, når jeg skruer op for musikken, når jeg tænder ilden, når jeg tænker, når jeg er ude med pigerne; når jeg lever med pigerne, når jeg skriver dagbog og når jeg er mig, som jeg er i min oprindelige forstand


løb for livet
jeg skal nok indhente dig igen en dag





torsdag den 3. november 2011

min dagbog



tankerne flyder ud over de hvide sider; mine historier, bekymringer og små hverdagsanekdoter vokser sig til stærke eventyr. der findes intet bedre end at ryste hovedet frit fra al spind, at tømme drømmene ud med et væld af ord, kærlighedserklæringer, forundringer, beklagelser og håb


i dag genoprettede jeg kontakten til mig selv - som jeg var for 10 år siden - som for 4 år siden - som på efterskolen - som i Norge - som i Åndehullet, i drømmene og i min egen opfattelse af virkeligheden. jeg er en drømmer af hjertet og sjælen - og det er, hvad jeg vil leve for. drømmene 


jeg er virkelig glad lige nu. rart at være igen

onsdag den 2. november 2011

Godnat

Du ved det sikkert aller inderst inde
Selvom jeg sjældent bruger store ord
Du ved at du er den der gennem livet
Og stadig i mit hjerte bor

Jeg ved at al min sidste tid skal leves
Jeg ved at tiden tæller hjertets slag
at det vi har grædt igennem livet
Det svinder på en forårsdag

En forårsdag hvor solen bare skinner
Som da jeg mødte dig for første gang
Og hele verden svandt kun solen så os
Og lavede en stille sang

Og det er den jeg endelig har fundet
Så mange år er gået siden hen
Vi tænker vel at noget sku' forandres
Hvis vi ku' leve alt igen.

Vi tænker vel at vi gled fra hinanden
i årene der hastede forbi

tirsdag den 1. november 2011

velkommen til Medina

mørket daler ned om mig; omsluger mig, fanger mig, mærker mig og får mig til at ånde
bilen kører og turen er lang, radioen spiller.... og når medina synger mig til livs, ser dagene lysere ud


af al musik i denne verden formår du at tale så simpelt til mit sind; blid musik for mine ører, idet jeg udlever mine følelser igennem dine ord - her påmindet om, jeg ikke er ene. flere har gennemgået dette før mig, hvilket gør smerten lettere at forstå.


intet synes bedre end, når vi sammen nedlægger landevejene; skrålende, smertende, pumpende og høje på livet. jeg kunne sætte alle dine sange ind, men her er en lille hyldest. 


Må du synge for mig imorgen, når jeg står op til en ny dag. 
Må du fange ethvert ødelagt sind derude, ethvert knust hjerte og sprede lidt håb for livet på den anden side.